Skitzofreni og dobbeltagenter
Twix Twine, min kære avatar, er på farten. Hendes fornemmeste omgave er at gå på opdagelse i de fagre nye digitalt medierede verdner. Således er hun mere moderne end mig. Hun er på Twitter, og har integreret denne med både sin blog og sin Facebookprofil.
Men jeg (eller er det Twix?) er stødt ind i et (måske?) etisk dilemma.
Efter at have logget ind på Facebook med to forskellige profiler er jeg kommet i tvivl om min dobbelte rolle, samt hvor tydeligt det skal være at en person sidder bag skærmen. Jeg har fundet ud af at med to forskellige browsere kan jeg være logget på Facebook som mig, samtidig med at Twix er logget på som Twix. (Jeg har faktisk chattet med hende hvor vi begge var på Facebook samtidig. -Det skulle jo prøves…:-))
Men det virker moralsk forkert, i hvert fald i forhold til hvad man kan tillade sig på Facebook som jo i høj grad baserer sig på allerede eksisterende RL-relationer mellem brugerne.
-På den ene side er det forkert at have to profiler og hemmeligholde det. På den anden er det forkert at være venner med ”sig-selv”
-På den ene side er det fristende at benytte mit allerede eksisterende netværk til at give min avatar en god start på hendes sociale netværk, på den anden er det mere loyalt over for min avatars identitet at jeg lader hende få venner udfra hvem der har mødt hende i virtuelle sammenhænge, eftersom det er dér hun vil skabe sine relationer til andre.
Mit dilemma har fået mig til at indse noget om infrastrukturen på Facebook. Sitet inkluderer ikke rolledifferentiering. Eller sagt på en anden måde: Der eksistere et accepteret rollsspil udenfor Facebook som ikke er representeret eller understøttet i den digitale infrastruktur.
Posted: January 16th, 2009 under Dansk.
Comment from Sebastian Adorján Dyhr
Time January 17, 2009 at 10:04 pm
Står der egl noget på FB om, hvorvidt man skal være en levende person for at oprette en profil? Næppe. for jeg mener da, at der er organisationer, der har oprettet sig, og er det ikke nogen, der har oprettet profiler for tegneseriefigurer eller noget andet dødt/ikke levende?
(arg – hvorfor er kommentarboksen så lille)
Mht dit dilemma for, om det er dig eller Twix, der skriver, tjah, så synes jeg, at du skal lade dig være hende, når du skriver hos hende, og selvf skal hun være ven med dig – du er vel en slags hendes mor, og sin mor kan man godt være ven med på FB. Om hendes mor så skal skaffe hende venner på FB? Hmm, vil du skaffe din mor venner og lade hende skaffe dig venner på FB? Svaret der, må være svaret på dit spørgsmål.